Battle Royale.

Hyeon:
*Han kommer med et opgivende suk, da det er en rimelig latterlig grund. Han overvejer at tage sine ting, og bare gå sin vej igen*
"Virkelig..? Og du forventer, at jeg skal tro på det nu?"

Hisashi:
"Jeg forventer ikke at du tror på mig. Det har jeg ikke rigtig givet dig en grund til."
*Ser blot på dig med et beklagende blik, mest fordi jeg virkelig gerne ville fortælle dig hvordan tingene egentlig hænger sammen*

Hyeon:
*Han står et øjeblik, før han blot ender med at tage sine ting fra bordet igen, og han ender med at sætte kurs imod døren*
"Nej, det har du ikke."

Hisashi:
*Har godt nok sagt, at du ikke behøver at blive her, men inderst inde vil jeg ikke have, at du går. Jeg får ret hurtigt rejst mig fra stolen, selvom jeg ikke direkte har tænkt mig at stoppe dig. Hvis du ikke vil være her er det jo dit eget valg*
"Hyeon.."

Hyeon:
*Han sukker ganske svagt, og han overvejer rimelig kraftigt at åbne døren også bare gå sin vej*
".. Hvad?"

Hisashi:
*Ser egentlig bare på dig uden at vide hvad jeg skal sige. Jeg ender med at vende blikket væk fra dig med et svagt suk, imens jeg rynker brynene en anelse*
"Pas på dig selv..."
*Har ikke den store grund til at du skal blive her og siden du virker ret opsat på at gå, synes jeg lige så godt at jeg kan opgive det*

Hyeon:
*Han står et øjeblik, hvor han ser på døren, før han til sidst åbner den og bare forsætter videre udenfor. Han låser kæberne sammen imens. Selvom han har mest lyst til at gå tilbage til dig, forsætter han med at gå*

Hisashi:
*Holder blikket rettet ud til siden, selv da jeg hører døren smække efter dig. Jeg har ikke lyst til at se efter dig*

Hyeon:
*Han har faktisk holdt sig sådan.. nogenlunde i nærheden af dig, selvom han ikke har givet sig tilkende. Han vil bare gerne vide, at du har det okay, og det virker underligt bare at skulle forlade dig fuldstændigt, for at gå sin død i møde, højest sandsynligt*

Hisashi:
*Har bevæget mig rundt langs kysterne de senste par dage, da jeg ikke regner med, at det er særligt hensigtsmæssigt at blive det samme sted for længe. Ind i mellem har jeg hørt pistolskud og andre lyde, der har tydet på, at de andre har været i nærheden, men jeg har bare holdt mig væk fra dem*

Hyeon:
*Han synes det er mærkeligt, at gå sådan her og betragte dig på afstand. Han ville faktisk hellere gå ved siden af dig, men han kan ikke finde ud af, hvad du faktisk vil have fra ham*

Hisashi:
*Ville gerne være sammen med dig, men jeg kan ikke få mig selv til at gøre det, når jeg ved hvilke konsekvenser det har. Så det er vel lettere for os begge, hvis jeg bare holder dig på afstand*
*Sidder lige nu på min taske, da jeg ikke har lyst til at sidde direkte på stenene og har hele tiden blikket rettet mod skovbrynet, der nok ligger omkring 300 meter væk fra mig*

Hyeon:
*Han sukker en anelse for sig selv, og han ender med at rode lidt i tasken, og finder en af vandflasker frem og drikker lidt af den. Han har dog sparet rimelig meget på det vand han har fået udleveret*

Hisashi:
*Har ikke sovet specielt godt her de sidste par dage og jeg kunne virkelig godt bruge noget søvn, men jeg gør da mit bedste for at holde mig vågen. At falde i søvn herude midt i det hele er nok mere eller mindre selvmord*

Hyeon:
*Han ender med at skrue proppen på igen, før han pakker flasken væk igen. Han sover heller ikke specielt godt for tiden, men hellere det, end at få skudt knuppen af*

Kitamura:
*Har efterhånden været igennem en del de sidste par dage, og er helt rundt på gulvet på grund af blodtab og rimlig panisk, da han er stødt på en gruppe af de andre for noget tid siden. Han har et ret grimt sår ved den ene skulder, men knuger stadig om den handgun han har fået udleveret*

Hisashi:
*Giver et svagt suk fra mig, men jeg bliver blot siddende. Jeg har ikke rigtig energi til at bevæge mig lige nu*

Hyeon:
*Han har ikke bemærket Kitamura, så han sidder egentligt og tager sig en lille pause. Han gnubber sig let på panden, for at fjerne hovedpinen en smule*

Kitamura:
*Kommer mere eller mindre væltende ud af skoven, da han har ret meget fart på, men han standser ret hurtigt op da han får øje på Hisashi længere fremme. Der er godt nok en del plads mellem dem, men han tager ingen chancer og hæver pistolen med det samme, selvom han dog ikke affyre skud endnu. Han nærmer sig blot med langsomme skridt*

Hisashi:
*Får øje på Kitamura idet han kommer væltende, da mit blik alligevel er rettet i den retning, og jeg kan ikke undgå at spærre øjnene en smule op. Jeg ender med at komme på benene, da jeg ikke har tænkt mig bare at blive siddende, hvis han nu trykker på aftrækkeren*

Hyeon:
*Han glipper let med øjnene, da det til sidst går op for ham, hvad der faktisk sker. Han står et øjeblik, uden at vide hvad han skal gøre. Han er lidt bange for, at hvis han bare springer frem, så trykker Kitamura på aftrækkeren*

Hisashi:
*Tager et par skridt bagud af ren refleks og jeg er sådan set klar til at sætte i løb hvis det skulle ske noget. Jeg holder hænderne op foran mig, mest for at vise, at jeg ikke har nogen våben på mig og ikke udgør den store fare*

Kitamura:
*Fortsætter vel bare med at nærme sig, stadig med pistolen hævet. Hans hånd ryster en anelse imens*

Hyeon:
*Han presser læberne mod hinanden, og til sidst ender han dog med at træde lidt frem. Han har shotgunnen i den ene hånd, da han hellere vil skyde Kitamura end at se dig blive skudt* :c

Kitamura:
*Lader blikket flakke mellem Hyeon og Hisashi, da han skam lægger mærker til bevægelsen. Efter at have givet en frustreret lyd fra sig lukker han bare øjnene og affyrer en række skud i tilfældige retninger*

Hisashi:
*Har ikke lagt mærke til dig, da mit blik har været rettet mod pistolen. Jeg dukker mig blot helt automatisk for ikke at blive ramt*

Hyeon:
*Han når dårlig nok at tænke, i det Kitamura trykker på aftrækkeren, før han selv har gjort det, dog sigtet mod ham. Han hiver let efter vejret*

Kitamura:
*Dør* :c

Hisashi:
*Havde egentlig tænkt mig at tage flugten, men da der lyder endnu et skud fryser jeg bare til stedet. Mit blik er frosset fast på Kitamura, der ikke ligefrem ser godt ud efter skudet, og egentlig har jeg bare lyst til at kaste op. Jeg kan ikke påstå at jeg har set et dødt menneske før*
*Ender med langsomt at vende blikket i retning af lyden, men jeg ved slet ikke hvordan jeg skal reagere på, at det er dig der står der*

Hyeon:
*Det er ligesom ikke gået op for ham, hvad der lige er sket. Hans blik hviler på Kitamura, der ligger livløs på jorden. Han føler sig næsten helt lammet efter braget fra skudet*