Merman stuff

Den bedste betegnelse for kystbyen Horseshoe Beach er et hul i jorden. Et velbeliggende hul i jorden, med rig mulighed for turister med både strand og fiskeri, men når alt kommer til alt stadig et hul i jorden. Byen ligger mellem Tallahassee, Jacksonville og Tampa, men med mindst et par timers kørsel til hver af dem, og over 10 kilometer til den nærmeste småby. Byens indbyggere tjener hovedsageligt på turisterne om sommeren, men resten af året er de afhængige af lokale fiskere.
Fordi de er så afhængige af fiskerne bliver det en enorm nyhed i byen, da nogle af dem begynder at forsvinde på havet. Det er sket før at folk er forsvundet til havs, men siden slutningen af turistsæsonen for et par uger siden, har der allerede været et skibsbrud og tre forsvundne fiskere. Man finkæmmer vandende for hajer, men ender med at stå uden en forklaring. Det er et enormt problem for Horseshoe Beach, for hvis deres fiskere bliver ved med at forsvinde, så ender det med at byens økonomi bliver kørt i sænk.

Og noget k.

Omg, this is so beautiful.

All I have is that his name is Lycus, he looks like this http://fc01.deviantart.net/fs40/f/2009/040/b/1/Golden_Merman_by_omegasama.jpg and is he probably about.. 19-20 years I dunno how merman years works, man.

I don't know how they work either man.
And Imma roll with Cas and he's like the same age or a bit older or something, idk. http://rikki-riki.deviantart.com/art/Vivios-the-Merman-366645204

Herp derp how to merman

Lycus:
*Han er nok det man kan kalde for lidt for nysgerrig, når det kommer til mennesker generelt. Han er ikke engang sikker på, hvad han finder så fascinerende ved dem, da de trods alt ikke er meget andet end mad i sidste ende. Det er ihvertfald de eneste tidspunkter han rent faktisk har stødt på dem. Han har dog til vane at søge lidt ind på lavere vande, hvilket ikke er anderledes i dag. Ikke at her er specielt meget at kigge op under vandet, men det hænder da, at han stikker hovedet op fra tid til anden, og kigger lidt på de fartøjer der flyder på vandet. Lige nu har han også det øverste af ansigtet stikkende op, og hans hår flyder bare omkring ham som om det var tang lige nu. Han presser læberne let mod hinanden imens*

Hell if I know, you're the expert.

Caspian:
*Jeg er blot fulgt med dig for at sørge for at du ikke får rodet dig selv ud i problemer. Menneskene ved trods alt ikke noget om at vi eksistere, så det er ikke til at sige hvad der ville ske, hvis du kom lige lidt for tæt på og blev opdaget. Selv har jeg ikke rigtig den samme fascination med mennesker. For mig at se virker de bare klodsede og rimelig uelegante, og ikke særligt spændende. Jeg er dog overraskende overbærende når det kommer til dig, så jeg lader dig bare have din sære interesse for mennesker uden at blande mig. Jeg holder mig selv under overfladen, da jeg som sagt ikke deler din enthusiasme for mennesker og deres udstyr*

I just know they are fishies.

Lycus:
*Hans læber skiller sig bare i et smil, før han bare dykker ned under vandet igen, og kigger på dig. Han er klar over, at du ikke rigtig deler den samme fascination som ham overfor mennesker - det er de færreste der virker til at gøre det. Han synes heller ikke, at de er videre elegante at kigge på, og svømme virker de heller ikke til at kunne gøre ordentligt i hans øjne. Men der er bare noget over, at de på din vis ligner dem så meget på andre måder. Han kommer med et slag med halen, i det han bare svømmer tættere på*

With fishy tails.

Caspian:
*Jeg ligger armene over kors og trækker ned i mundvigene ganske kort, før jeg svømmer efter dig. De fleste havde vel håbet på at du voksede ud af det, men det virker ikke til at være tilfældet. Som sådan skader det vel heller ikke, med mindre du ender med at komme for tæt på stranden eller en af bådene. I modsætning til dig har jeg også mere travlt til at se mig omkring efter mennesker, både og de sære bræt mennesker står på på vandoverfladen ind i mellem*

Oh yesss

Lycus:
*Han ender til sidst med at vende sig halvt om, og kigger på dig, før han nærmest ligger på ryggen. Han har bare et moret smil på læberne, og det er næsten trist at se, at du er ved at danne nedadvendte rynker omkring mundvigene. Han trækker bare hænderne frem mod dit ansigt, og sætter fingerne mod din mundvig, og hiver dem lidt op. Han kommer med noget, der kunne minde om en latter*
"Du dør ikke af at skulle smile lidt."

Fishy.

Caspian:
"Det ved jeg godt."
*Jeg himler lidt med øjnene af dig, fordi det bare er typisk dig. Jeg kan sagtens smile, men jeg må indrømme at jeg ikke synes det her er noget at være så himmelhenrykt over, som du virker til at være. Det er lige så meget for at understrege, at jeg ikke er tilfreds med at være endt så tæt på kysten igen. Om det så gør mig kedelig eller ej er jeg lidt ligeglad med*

.. Har-har-har..

Lycus:
*Han kommer bare med et latterfnys, før han får vendt sig lidt om på siden, og trækker hænderne til sig igen, i det han nærmest svømmer i en cirkel udenom dig, for at kunne rette sig ordentligt op, da han når om til din front. Han trækker bare ned i mundvigene og efterligner dit udtryk. Det vil ihvertfald være synd at sige, at du ser ud til at kunne lide at være her. Han har selv ikke de store skrupler om det, da han indtil videre ikke er blevet opdaget*
"And you know - you don't have to come here with me."

Tihi.

Caspian:
*Jeg har ikke de store problemer med at få vendt mig imens du svømmer omkring mig, selvom jeg forbliver på nogenlunde samme sted. Det er ikke fordi jeg er glad for at være her, men på den anden side kan jeg heller ikke lide at du kommer så tæt på land på egen hånd, hvis der nu sker et eller andet. Jeg kniber øjnene en anelse sammen over din efterligning af mig, men ellers tager jeg mig ikke så meget af det. Jeg rækker den ene hånd ud og skubber blidt til din skulder*
"En eller anden skal jo sørge for, at du ikke kommer galt afsted."

Du' så sjov.

Lycus:
*Han kommer bare med en dæmpet latter, som bliver forstummet i et smil, i det du skubber til hans skulder. Ikke at han tager det specielt tungt, og han ender med at lægge sig på ryggen, og bare flyder. Han folder hænderne på maven, og kigger lidt op gennem vandet, selvom at han ikke rigtig kan fokusere på, hvad der sker lige oppe over dem på overfladen. Han har dog forsat et let smil på læberne, før han drejer hovedet lidt og kigger over mod dig*
"Jeg kan godt passe på mig selv."

Hilarious.

Caspian:
"Mhm."
*Der ligger en let sarkasme i det, selvom det knap nok er et ord. Det er vel bare en ting jeg har, at jeg synes det er en del af mit ansvar som din ven, at sørge for at din obsession med mennesker ikke får dig ud i problemer. Jeg kunne have ladet dig sejle i din egen sø hvis det var det jeg følte for men det gør jeg nu engang ikke. Jeg lader blikket glide lidt rundt igen, før det ender på dig, som du bare ligger der og driver*

You bet, man.

Lycus:
*Han himler bare med øjnene over dig, før han løfter armene, og bare skubber noget af vandet omkring sig væk, hvilket får hævet hans overkrop, og han kommer med et lidt sløvt slag med halen, og hans hoved bryder overfladen igen. Han kaster et blik rundt, og et smil glider bare henover hans læber igen. De er måske ved at komme lidt for tæt på, selvom at han tvivler på at nogen fra stranden ihvertfald vil kunne spotte dem*

I never bet.

Caspian:
*Jeg ligger hovedet bagover for at se efter dig, før jeg selv slår nogle lidt dovne slag med halen, for at kunne følge med dig op. Jeg misser lidt med øjnene, siden lyset er noget skarpere heroppe end under overfladen. Her virker så varmt og tørt og ubehagelig lyst. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, at så mange væsener lever heroppe hele tiden, men det gælder vel også den anden vej rundt. Mit blik ender på dig igen efter lidt tid*
"What is it you like so much about them anyway?"

Oh damn.

Lycus:
*Han drejer hovedet lidt og kigger på dig. Han har vænnet sig til, at tingene bare er en del lysere heroppe, end hvad de er vant til under vandet. Han løfter den ene hånd, før han bare plasker den i vandet, og plasker det på dig. Han stikker til sidst tungen ud af munden ganske kort*
"I dunno. They are just fascinating. Like.. they don't have tails.."
*Han trækker let på skulderne, før han retter blikket fremad og kigger mod stranden. Han har bare et smil på læberne imens*

Børn srsly.

Caspian:
"None of the surfacers do. Not even their fish."
*Jeg lukker øjnene og skær en grimasse idet jeg får vand i ansigtet. Det føles underligt at få det sprøjtet på mig på den måde, i forhold til bare at være omsluttet af det. Jeg tager min hævn ved at få flyttet mig tættere på dig og ligge en hånd på hver af dine skuldre, for at skubbe dig ned under overfladen igen. Vi skal vel begge to forestille at være voksne, men det er ikke altid helt let at se*

Oh yes.

Lycus:
*En række bobler slipper bare hans læber, i det du skubber han ned under vandet, før han tager fat omkring dine arme,og bare hiver dig med ned. Han trækker ned i mundvigene et kort øjeblik, selvom at hans læber rimelig hurtigt ender med at skille sig i et smil. Han kommer med et lidt sløvt slag med halen, mest for at kunne hive dig lidt længere ned*
"I bet their fishes have tails."

Hahahaha.

Caspian:
*Jeg gør ikke den helt store modstand idet du trækker mig under, selvom jeg vrider mig lidt halvhjertet og slår et par slag med halen, for at komme ud af dit greb om mine arme. Jeg trækker selv let på smilebåndet og nikker rimelig bestemt, for de få dyr jeg nu engang har set på land er bestemt ikke kommet rundt ved hjælp af haler*
"They have those sticks instead."

You so silly.

Lycus:
*Han kommer med et fnys over dig, før han bare slipper dine arme igen. Han har aldrig rigtig set nogle dyr - eller ihvertfald ikke hvad han ved af. Han har aldrig rigtig været specielt tæt på et levende menneske heller, selvom at det da er noget han sagtens kunne finde på, hvis han bare tog på tur alene hertil*
"But they fish from the ocean.. and our fish don't have sticks.."

Yes.

Caspian:
"I know that, smartass."
*Jeg hæver det ene øjenbryn ganske kort, men smilet hviler stadig på mine læber. Jeg har kun været tæt nok på kysten til at kunne se dyr, nogle små pelsede nogen, en enkelt gang, og det var ikke helt med vilje. Jeg har da haft en periode hvor mennesker og deres verden virkede spændende, men det er jeg efterhånden kommet over, i modsætning til dig*

Indeed.

Lycus:
*Han er heller ikke sikker på, hvorfor han ikke er kommet over det, da det tit er noget folk plejer ud for ham. Han har bare lært at trække lidt på skulderne som svar, da han ikke har noget konkret svar på det. Det fascinerer ham bare, at der lever andre på overfladen, på en helt anden måde end de gør, også selvom at han nok aldrig kommer til at møde en af dem*
"Oh really?"
*Han løfter den ene hånd, og trykker kort pegefingeren mod din næsetip, og hans læber skiller sig bare i et smil*

Caspian:
"Yes."
*Jeg rynker på næsen idet du trykker en finger imod den. Det er muligt at du går mig på nerverne ind i mellem, men det virker stadig helt naturligt for mig at fjolle rundt med dig på den her måde, og du er nok en af de få personer der kan løfte mit humør uden der ligger noget bag det som sådan*

Lycus:
"You're stupid sometimes."
*Han har dog stadig et smil på læberne, da han ikke rigtig mener noget med det. Han er klar over, at de har et rimelig unikt venskab, når det kommer til stykket, og at han kan tillade sig at sige den slags ting til dig, uden at du tager det personligt. Han tvivler ihvertfald på, at du på noget tidspunkt ikke har kaldt ham dum også*

Caspian:
"Look who's talking."
*Jeg får løftet min hale, så den bukker hvor et menneske ville have knæ, før jeg slår med halefinnen for at sende en mindre trykbølge i ansigtet på dig. Ikke noget være end at det får dit hår til at flyde med strømmen et øjeblik. Jeg kunne aldrig få mig selv til at være direkte ond ved dig og jeg regner heller ikke med at det går den anden vej*