Derp rollespil. <3

Azura:
*Han nikker en anelse. Du har nok ret i, at han burde få sovet lidt. Han kan ikke rigtig huske, hvornår han sidst har fået sovet ordentligt. Han rækker dog lidt forsigtigt hånden frem, og taget fat i dit ærme, før han ser op på dig. Han tipper hovedet lidt forsigtigt på skrå, og har ikke tænkt sig at slippe, før du har svaret ham*
"Kommer du igen?"

Aidan:
*Hæver det ene øjenbryn da du får fat i mit ærme og mit blik ender på din hånd. Jeg gør dog ikke noget for at trække stoffet ud af dit greb, men ser i stedet på dig igen. Jeg ender med at nikke kort, som svar på dit spørgsmål. Jeg ved som sagt ikke hvornår jeg kommer igen, men jeg har skam tænkt mig at tjekke op på dig ind i mellem, i hvert fald her til at begynde med*
"Jeg kommer igen."

Azura:
*Han nikker lidt, og trækker derefter sin hånd til sig. Han ser på dig, og sætter egentligt bare pris på, at du har tænkt dig at komme igen. Han har sjovt nok ikke lyst til at være alene her hele tiden. Han ender med at gnubbe det ene øje en anelse*
"Tak."

Aidan:
*Trækker ganske kort på smilebåndet og nikker igen, selvom jeg ikke synes du har meget at takke for. Du er trods alt blevet anbragt her imod din vilje og chancen for at du kommer ud herfra og får et nogenlunde normalt liv, som du burde have haft, er ret minimal. Det holder jeg så for mig selv, siden du nok ikke har brug for at høre det*
"Jeg skal nok komme tilbage så snart jeg kan."
*Venter ikke på at du svarer, men trækker mig blot væk fra din seng, for så at sætte kurs imod døren og forlade rummet* :B

Vi spoler og du starter.. :B

Nå.. :B

Aidan:
*Har ikke tilbragt alverdens tid sammen med dig siden du ankom for en lille måneds tid siden, men selvom jeg ikke har tid til dig hver eneste dag prøver jeg at holde dig med selskab så ofte som muligt. Jeg har stået fast ved, at det ikke er alle og en hver der har adgang til dit værelse, men eftersom du skal have mad kan jeg ikke rigtig udelukke alle fra at komme i nærheden af dig*
*Er sjovt nok endt på dit værelse igen, efter ikke at have været her i en dags tid. Det er endnu engang i dagtimerne, siden der er færre af de andre, der bevæger sig rundt i palæet på den her tid, og jeg derfor ikke har så meget at tage mig til*

<3

Azura:
*Han er egentligt glad for de besøg han har haft fra dig den sidste måneds tid. Han har ikke rigtig haft andre end dig, også de folk, der nogengange kommer med mad til ham. Det er ikke ligefrem fordi, at de giver ham det bedste selskab, så egentligt har han følt sig en anelse ensom. Han sidder blot placeret på sengen endnu engang. Det er heller ikke fordi, at værelset er voldsomt stort, så det virker bare nemmere for ham at sidde der. Han kigger på dig, og han har et let smil og ubekymret smil på læberne imens. Han er bare glad for at se dig*

Aidan:
*Sætter mig blot på kanten af din seng, da det er det eneste sted i rummet man egentlig kan sidde ned, med undtagelse af gulvet. Det er da rart at se at du klarer dig nogenlunde på egen hånd, selvom jeg ikke ville kunne gøre noget ved det, hvis det havde været anderledes. Jeg lægger blot hovedet en anelse på skrå og ser på dig med et lidt spørgende blik*
"Der er vel ikke sket så meget siden sidst?"

Azura:
*Han betragter blot dine bevægelser, i det du sætter dig ned på kanten af sengen. Han tipper hovedet let på skrå, og sidder egentligt bare og kigger på dig. Han klarer sig fint , men han keder sig og føler sig en anelse ensom. Det er rimelig begrænset, hvad han egentligt kan lave herinde, og han vil egentligt gerne udenfor*
"Næ, ikke rigtigt.."

Aidan:
*Ville såmænd gerne give dig mulighed for at lave et eller andet, men så længe jeg ikke har en grund til at lade dig komme uden for ville det formodentligt kun gå ud over dig igen, hvis jeg lod dig komme ud herfra. Jeg kan sagtens se, at der ikke er meget for dig at lave herinde og at det må være ret trættende i længden*
"Hm. Det lyder kedeligt."

Azura:
"Lidt.."
*Han er begyndt at føle sig rimelig rastløs, hvilket nok også er begyndt at kunne mærkes på ham. Han vipper lidt frem og tilbage, men hans blik er blik er blot fæstnet på dig imens*

Aidan:
*Giver et let suk fra mig, men jeg kan ikke gøre så meget ved at du keder dig. Jeg betragter dig blot imens, lige så stille og roligt, selvom du sidder og vipper frem og tilbage. Det er ret tydeligt at du har noget energi du har brug for at komme af med*
"Jeg kan ikke rigtig tage dig med ud, men.. Er der noget du vil lave?"
*Når jeg alligevel er her kan jeg vel forsøge at underholde dig med et eller andet, selvom jeg er ret blank på hvad det skulle være*

Azura:
*Han har på en måde ikke rigtig haft savnet dig imens du har været væk. Der har været for meget på en gang til, at han rigtig havde tid til det. Han har ikke været specielt samarbejdsvillig når det kom til stykket, når han var sammen med de andre vampyrer, og det har da også givet ham en del knubs - ikke alle lige fine. Det er dog ikke noget, han ikke kan overleve. Han er blevet smidt tilbage på sit værelse med en blodig læbe, da han ikke rigtig var specielt indstillet på at samarbejde. Han har ikke ligefrem haft nogen at snakke med det sidste års tid, og det har reduceret hans social liv til ikke-eksisterende*

Aidan:
*Har overvejet at kontakte den 'afdeling' du er i, men på den anden side ville jeg ikke få noget ud af det. Det er heller ikke fordi jeg har haft meget tid til overs eftersom det ikke er alle faktioner der virker til at være lige velfungerende. Det ville være synd at sige at jeg har nydt at være væk det seneste år, så det passer mig fint langt om længe at være tilbage hertil. Jeg har ikke hørt meget om hvordan du har det, ud over at du ikke har været specielt samarbejdsvillig. Jeg kan næsten tænke mig til at det har haft konsekvenser og et eller andet sted irriterer det mig lidt, at du er så stædig når det ender med at gå ud over dig selv. Jeg har sat kursen imod dit værelse, siden jeg ikke får noget klart svar på hvordan du har det når jeg forsøger at spørge ind til dig*

Azura:
*Han synes ikke ligefrem at han skylder jer noget, så han har ikke ligefrem lyst til at være samarbejdsvillig. Desuden er chancen for at I tager livet af ham rimelig lille, da Seere trods alt ikke hænger på træerne. Han slikker sig lidt på underlæben, for at fjerne det værste blod, og han kan smage den metaliske smag, der begynder at sprede sig i hans mund. Han ender med at rynke let på næsen, men det bliver heller ikke til mere end det. Han har ikke det store at foretage sig på sit værelse, så han sidder egentligt bare på sin seng og kigger ud i luften uden den store interesse*

Aidan:
*Er såmænd heller ikke irriteret fordi du ikke hjælper 'os', men mere fordi at du tilsyneladende bare gør det hele mere besværligt for dig selv. Jeg giver et let suk fra mig idet jeg standser foran døren til dit værelse og får dem der netop har fået smidt dig derind til at låse døren op for mig. Jeg banker kort på for at gøre opmærksom på mig selv, af ren høflighed, før jeg selv åbner døren og træder indenfor. Selvom du måske ikke har de mest voldsomme sår undgår den lidt metalliske lugt fra såret på din læbe alligevel ikke min opmærksomhed, men for nu vælger jeg ikke at kommentere på det. Et eller andet sted er jeg bare glad for, at du ikke har det værre. Min tone er også rimelig let da jeg taler*
"Du er stadig stædig, kan jeg se."

Azura:
*Han drejer hovedet lidt og ser på dig. Han kommer bare med en svag skuldertrækning. Der er ikke ligefrem den store glædes jubel over at se dig igen. Han ved godt hvem du er, men det er svært for ham rigtig at finde af sin relation til dig stadigvæk, når der stadig er så meget der skal faldes på plads inde i hans hoved*
"Værre er det heller ikke."

Aidan:
*Betragter dig blot, uden at nærme mig. Jeg savner egentlig dengang du var mindre, hvor der ikke var den samme ligegyldighed. Det er ikke fordi jeg bebrejder dig det, for jeg er helt klar over at du har en del ting at tænke på, men det virker stadig lidt vemodigt for mig. Jeg trækker selv en anelse på skuldrene over din kommentar, for det kunne sikkert være værre*
"Slemt nok til at give dig blå mærker."

Azura:
*Han har bare for meget i hovedet til, at han kan vise den store interesse. Hans hoved er mere eller mindre proppet op til randen med information, og han prøver stadig at få afkodet det meste. At der udover den information han har haft fra tidligere liv, også lægger mere information der skal gennemarbejdes fra folk de har rørt, gør ikke ligefrem processen hurtigere. Han ender bare med at trække lidt på skulderne igen, og retter blikket fremad*

Aidan:
*Rynker brynene en anelse, da det lige præcis er den ligegyldighed der går mig på. Jeg havde håbet at tingene ville se anderledes ud efter det års tid jeg har været væk, men det ser ikke ligefrem sådan ud og der kan sikkert sagtens gå lige så lang tid igen. Hvis tingene da overhoved ændre sig. Selvom du ser væk lader jeg blot blikket hvile på dig*
"Hvis du vil have fred for mig skal du bare sige det."

Azura:
*han kommer bare med en svag skuldertrækning endnu engang. Han virker egentligt bare mere som et barn, der ikke har lyst til at tale med nogen, og bare svarer ved hjælp af meningsløse bevægelse*
"Der er bare.. så meget.."
*Han kan ikke rigtig sætte ord på det, da der bare er så meget i hans hoved lige nu. Han sukker en anelse, og ender med at se ned på sine fødder*

Aidan:
"Det ved jeg godt."
*Nikker blot, da jeg sagtens kan forstå det. Måske ikke ligefrem forstå det, for jeg kan ikke rigtig sætte mig i dit sted, men jeg kan sagtens forestille mig, at jeg ville have det på samme måde hvis alle mine minder fra de sidste par hundrede år pludselig væltede ind*

Azura:
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med dem."
*Han gnider læberne let mod hinanden, før han slikker læberne rene for blod igen. Hans blik er stadig rettet mod sine fødder, og han ender med at vippe lidt frem og tilbage. Han føler sig altid rastløs her. Han savner at være udenfor, selvom han ikke kan huske, hvornår han sidst har været det*

Aidan:
*Ser blot på dig i et lille stykke tid uden egentlig at sige noget. Jeg ender dog med at træde tættere på dig og sætte mig ned på din seng, dog med en lille afstand til dig. Jeg har vel ikke været så tæt på dig siden før du begyndte at få dine minder tilbage. Jeg vender hovedet og ser blot på dig igen*
"Jeg ville gerne hjælpe dig, men det kan jeg vel ikke."

Azura:
*Han nikker blot. Han er skam klar over, at der ikke rigtig kan gøres noget ved det. Han ender til sidst med at dreje hovedet lidt og ser på dig. Du ligner dig selv - hvilket ikke ligefrem overrasker ham det mindste, når du trods alt er vampyr*
"Jeg finder ud af det.. det har jeg jo gjort før."