Indsæt fnacy overskrift til et rollespil her

Juan:
*Trækker let på skuldrerne*
"Ikke specielt godt."

Abel:
*Han smiler en anelse, og trækker dig egentligt bare med. Han lægger den ene arm omkring livet på den og tager fat i din ene hånd*
"Så må du hellere få det lært."

Juan:
*Glipper et par gange med øjnene, men prøver ikke at trække mig væk fra dig. Jeg ender med at smile en smule akavet*
"Jeg kan vel prøve.."

Abel:
*Han smiler blot over dig, og han trækker dig vel bare med rundt, sammen med de andre par der også danser. Han finder det egentligt bare underholdende, at du ikke kan finde ud af det* <3

Juan:
*Prøver bare at følge dig så godt som jeg nu kan*

Abel:
*Han tager det stille og roligt, så du har mulighed for at følge med. Hans blik hviler blot på dig imens*

Juan:
*Ender med at kunne følge nogenlunde med, hvilket får mig til at smile en anelse*

Abel:
*Han vælger ikke at kommentere på, at dit fodarbejde er helt hen i vejret* <3
"Det går da fint."

Juan:
*Har aldrig lært og danse, så det er vel ikke det store vidunder* *I*
"Mm. Det siger du bare for at være flink."

Abel:
*Han smiler blot over dig imens. Han kommer med en let skuldertrækning*
"Taget i betragtning af, at du ikke kan finde ud af at danse, går det fint."

Juan:
*Smiler blot en anelse, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal svare dig*

Abel:
*Han begynder til sidst at sætte tempoet en anelse op, bare for at give dig lidt udfordring*

Juan:
*Følger da nogenlunde med* :c

Abel:
*Han befinder sig i sit hus, sammen med dig, eftersom han har hevet dig med hjem endnu en gang. Han sætter faktisk pris på dit selskab, og synes det er meget underholdende, at få lidt skift i de vante selskaber*

Juan:
*Er fulgt med dig igen, selvom begge mine forældre er begyndt at kommenterer på, at jeg bliver ude til midt på natten lidt for ofte efterhånden*

Abel:
*Han tvinger dig jo på ingen måde til at tage med, så hvis du ikke har lyst, skal du bare sige fra*
"Så.. laver du noget spændende for tiden?"

Juan:
*Ryster let på hovedet, men det er nu ikke fordi det generer mig. Det passer mig fint ikke at lave det store i hverdagen*
"Jeg hjælper stadig min far i butikken. Ikke så meget andet."

Abel:
"Ah, det er rigtigt. Det fortalte du vidst også sidst."
*Han trækker en anelse på smilebåndet, og læner sig en anelse frem*
"Jeg er vel ved at blive lidt glemsom, mm.."

Juan:
*Trækker svagt på skuldrerne og smiler blot*
"Du har vel andre ting at tænke på."

Abel:
*Han slår en kort latter op og ender med at nikke lidt*
"Ja, det passer meget godt. Jeg plejer bare at kunne huske det meste.. men, ja."

Juan:
*Vender blikket nedad og giver mig til at rette lidt på mine skjorteærmer, mest for at tage mig til et eller andet*
"Det går nok. Du kan jo umuligt huske alting."

Abel:
"Du vil blive overrasket, hvor meget man faktisk kan huske, hvis man plotter det ind på den rigtige måde."
*Han smiler let over dig imens*

Juan:
*Trækker på skuldrerne igen og vender blikket imod dig. Jeg lader et let smil glide over mine læber igen*
"Ind i mellem er det måske bedst at kunne glemme nogle ting."

Abel:
*Han ser på dig og er stille et øjeblik, før han ender med at nikke. Der er en del ting, han gerne vil glemme*
"Ja.. Det er rigtig nok."

Juan:
*Har ikke rigtig noget jeg selv vil glemme, mit liv har været rimelig gennemsnitligt, men jeg kan da forestille mig, at det ikke er alt der er lige behageligt at huske. Jeg siger dog ikke noget, da jeg ikke er helt sikker på hvad jeg skal svare*