Derp rollespil. <3

Om muligt det værst skrevede rollespil jeg længe har lavet. Ahaha.


Regler – fordi jeg kan:
~ Der er racer jeg ikke gider at se, så jeg har sat en løs afgrænsning på det. Magter ikke neko'er og havfruer. Slå jer løs med andet.
~ Jeg kræver et ordentligt skema. En realistisk karakter, der er godt beskrevet. Ikke andet.
~ Jeg kan ikke komme på flere. (Y)

Der er ingen historie som sådan, kun et par plotpoints. Alt i alt er det baseret på en story-line, der kører meget på karakterbaggrund. Men nok om det.
Rollespillet finder sted i en eller anden tilfældig fantasyverden, der minder om en mellemting af tidlig middelalder og renæssance. Landenavne og -grænser er lidt ligegyldige, da det hovedsageligt kommer til at foregå i ét land. Konflikten er klassisk racebaseret, idet hver en race som regel ser sig selv som den bedste, og alt for mange store egoer sjældent kan komme godt ud af det med hinanden. Der er ikke åben krig, men det ligger lige på nippet. Især varulve og vampyrer, to racer der stort set er født som fjender, er ofte oppe at toppes og der sker mere ofte end ikke dødsfald i disse konflikter. Mennesker er blot fanget i denne konflikt, uden den store mulighed for at gøre andet end at vælge side.
Der er intet direkte oprør som sådan, da intet oprør kan kæmpe imod så mange fronter på en gang, men der er et såkaldt safehouse, med en hemmelig lokation. Det er et sted for dem der vil have gjort en ende på disse konflikter og er klar til at gøre en indsats for det, samt dem der har brug for beskyttelse eller asyl.
Jeg gider ikke skrive information om racer, så stil eventuelt spørgsmål. Lulz. <3
- Det snørklede punkt på skemaet der hedder ’loyalitet’ er ganske simpelt hvilken gruppe din karakter er loyal overfor. Der kan sagtens være flere fraktioner under hver race, and stuff. Vampyrer især er meget familieorienterede.

Skema:
Navn:
Alder:
Race:
Rang:
Loyalitet:
Udseende:
Personlighed:
Historie:
Evner:
Andet:

Skema:
Navn: Hans navn er Aidan Schevchenko. Hans navn viser rimelig tydeligt at han er fra Østeuropa. Det er nu sjældent at han bruger sit efternavn nu til dags, da det ikke har den store funktion for ham alligevel.
Alder: Han nærmer sig de 500, så han er langt ældre end han ser ud. Formodentligt også en af de ældre vampyrer i verden. Fysisk er han dog ikke mere end de 18-19 år.
Race: Han er vampyr. Hans slægt går meget op i rent blod, så han kan vel kaldes fuldblod.
Rang: Han er rimeligt højt rangerende, siden hans far og skaber er leder af den coven/familie han tilhører. Teknisk set er han vel en værdifuld rådgiver.
Loyalitet: Han er loyal overfor sin coven. Ikke fordi han som sådan føler sig hjemme hos dem, men fordi de har været der hele hans liv, så han føler sig forpligtet til at være på deres side.
Udseende: Aidan ser som sagt ret ung ud, og det at gennemsnitshøjden var lavere da han blev født end den er nu, gør han bestemt ikke ældre at se på. Aidan er ikke meget mere end 175 centimeter høj, hvilket faktisk var en del i hans tid, men i nutiden er det vel en smule under gennemsnittet. Hans bygning passer fint til hans højde, da han har ret lettet knogler og derfor heller ikke fylder alt for meget i landskabet. Han er smal om skuldrene og hofterne. Han er ikke specielt muskuløs, da han aldrig har lavet noget synderligt krævende arbejde og sjovt nok ikke kan opbygge sine muskler nu. Han er nu heller ikke hvad man kan kalde direkte splejset, men han har da en nogenlunde krop. Hans hud er lys, næsten transparent, som den jo er hos de fleste vampyrer. Hvis han har taget blod til sig har hans hud dog en varmere, mere naturlig tone, som gør ham mere levende at se på. Hans hud er glat, uden ar eller mærke, som giver ham et lidt skrøbeligt og porcelænsagtigt udseende. Hans ansigtstræk understreger egentlig bare hans fine, lidt skrøbelige udseende. Han har et hjerteformet, men dog aflangt ansigt, der munder ud i en afrundet hage. Han har ikke rigtig nogen skarpe eller markerede træk, hvilket giver ham et meget blødt ansigt. Han har let fyldige læber, der dækker hans skarpe hjørnetænder godt, hvilket han er taknemmelig for. Hans læber har en let rosa farve, der skiller dem fra resten af hans lyse hud. Hans næse er langt og en smule smal i det, men det passer til resten af hans ansigt. Hans øjne har også en rimelig blød mandelform, der blot passer til resten af hans træk. Hans iris har en lys blågrå farve, der fremhæves af hans tykke, mørke øjenvipper. Der er som regel et rimelig koldt eller fjernt udtryk i dem, der på sin hvis får den kølige blå farve til at virke dominerende. Hans øjenomgivelser er mørke, da han sjovt nok er mørkhåret. Aidans hår er så mørkebrunt, at det næsten er sort, men på samme måde som hans hud har det et varmt skær. Det står i kontrast til den kølige tone hans øjne har. Hans hår er tykt og har noget der ligger sig op af tunge krøller, men det får egentlig bare hans hår til at sidde lidt uordentligt, siden det ikke er længere. Det når ham til midt i nakken. Ind i mellem falder hans pandehår ned over hans øjne, hvilket også er grunden til, at han stryger det ud til siden.
Personlighed: Aidan er generelt en ret vag person og virker som det modsatte af en leder. Han siger sjældent noget og virker utroligt føjende, da det er blevet en vane for ham at gøre som der bliver sagt. Der er mange der holder det imod ham, fordi de ikke mener, at han ville kunne lede sin coven, hvis den situation skulle opstå, og han kunne ikke være mere enig med dem. Han har det dog med at overraske, da han er utroligt viljestærk når det kommer til stykket og har noget af et temperament. Fordi han blev ’forvandlet’ i så ung en alder glemte han hurtigt hvordan det egentlig var at være menneske, og han har derfor fået et blødt punkt for deres race. På sin vis synes han at deres svaghed, det at de kan dø så let, gør dem utroligt smukke. Han er lettere damaged, siden hans liv ikke altid har været helt let, så ind i mellem virker hans reaktioner på ting nok lidt sære. Blablabla.
Historie: Den er ret lang, så det gider jeg ikke kaste mig ud i~.
Evner :Han har ingen magiske kræfter som sådan, men nogle overnaturlige evner har han vel. Som de fleste andre vampyrer er han stærkere, hurtigere og mere adræt end et almindeligt menneske, og han har desuden skarpere sanser. Han har desuden en særlig tiltrækningskraft, som vampyrer nu engang har, der gør at han kan drage sine ofre til sig og mere eller mindre paralysere dem. Det kan vel ikke kaldes direkte tankekontrol, men på sin vis manipulerer han vel med dem, for at gøre dem mere medgørlige. Disse evner er blot blevet forstærket med tiden.
Andet: Næ.

Tada.. <3

Azura runder mere eller mindre 186 cm, og har derfor en fint højde. Han er en anelse spinkel af skelet, men hans muskulatur gør op for det. Han har nogle ar rundt omkring på kroppen, hvilket blandt andet stammer fra hans barndom. Han har et lidt markeret ansigt, med et stærkt kæbeparti, og en lidt rund hage. Hans kindben er ikke voldsomt høje, og han har en forholdvis høj pande. Han er blond, og hans hår når ham til skulderne, og det er normalt sat op i en hestehale. Hans øjenomgivelser er derfor også nogenlunde lyse og han har blå øjne..

Oh wow. <3

Azura:
*Han sidder placeret på det værelse, han er blevet smidt ind i. Han har ikke rigtig nogen anelse om, hvad tid det er på dagen, eller hvor han rent faktisk er henne, eller hvor længe han har været her. Han bryder sig ikke om at være her, og vil egentligt bare gerne hjem. Trods det, at han er blevet reinkarneret en del gange, er hans tanker og sind stadig som et barns. Han kan heller ikke helt forstå alt det erfaring og informationer, han rent faktisk ligger inde med. Han sidder placeret på sengen, med benene trukket op under sig. Han er en anelse trykket sammen, og bider sig i underlæben. Han føler sig stadig utrolig utryg, da her ikke rigtig er nogen, der virkelig behandler ham godt*

Aidan:
*Er skam klar over at du er blevet hentet hertil, da jeg så dem komme slæbende med dig for noget tid siden. Min medfølelse for mennesker, også Seere, er nok en del større end de fleste andre covenmedlemmer og det at du ikke er andet end et barn fik mig til at fatte sympati for dig ret hurtigt. Jeg blev selv introduceret for den her verden som barn, uden egentlig at kende meget til vampyrer, så jeg kan sagtens forestille mig, at du må være helt ud af den. Af præcis samme grund har jeg også givet ordre om at andre skal holde sig fra dig, bag om ryggen på min skaber, selvfølgelig. Jeg stoler ikke rigtig på at de andre covenmedlemmer ikke skader dig og jeg er klar over, at min skaber ikke kunne være mindre ligeglad*
*Åbner døren til det værelse du er blevet anbragt i og træder indenfor, blot for at lukke den efter mig igen. Jeg bliver dog stående hvor jeg er, med en rimelig afstand til dig, da du nok ikke har brug for at jeg kommer for tæt på lige nu. Mit blik hviler blot på dig imens, som du sidder trykket sammen på din seng*
"Hvordan har du det?"

Azura:
*Det gipper let i ham, i det han pludselig hører at døren går op. Der har skam været nogen inde hos ham, og det er ikke ligefrem fordi de er specielt flinke ved ham. Han trækker sig automatisk lidt væk fra dig, i det du træder ind i rummet, og ligner egentligt lidt et skræmt dyr. Han ved ikke helt, hvordan han skal reagere på dit spørgsmål, da han ikke rigtig ved, om du mener det, eller bare prøver at være venlig for at komme tæt på ham*
*Han ender dog med at nikke en anelse, mest som tegn på at han har det nogenlunde. Egentligt har han det faktisk fint nok, alt taget i betragtning. Han er bare stadig rimelig skræmt fra vid og sans, da han bare fra den ene dag til den anden blev kidnappet uden videre varsel, og revet væk fra alt han kendte og var vant til*
".. fint.."

Aidan:
*Selvom du siger at du har det fint ser jeg stadig på dig med et lettere skeptisk blik. Umiddelbart har du ikke lidt nogen fysisk skade, hvilket i sig selv er overraskende for mig, når man tænker på hvordan Seere ellers bliver behandlet, uanset alder. Det er selvfølgelig kun godt at du ikke er kommet til skade, men når alt kommer til alt ser det ikke ud som om du har det fint. Som sagt ligner du mest af alt et skræmt dyr, så selvom du ikke er kommet til skade ser det heller ikke ud til at du har det specielt godt*
"Mm. Dit navn er Azura, ikke?"
*Er oprigtigt interesseret i at du har det godt, så det er ikke for at snyde dig, at jeg er venlig ved dig. Normalt blander jeg mig ikke i hele det anliggende der er med Seerne, da det ikke har noget med mig at gøre, men denne gang syntes jeg trods alt ikke, at jeg kunne lukke øjnene for det. Jeg bliver nok ikke populær på det, men jeg har ikke tænkt mig at opgive dig*

Azura:
*Han tøver en anelse, før han ender med at nikke lidt, i det du nævner hans navn. Han ved ikke helt, hvordan han skal tolke din interesse, men ender med at tolke det som et godt tegn. Han er trods alt stadig et barn, og er derfor rimelig naiv stadigvæk, trods hans mange livs erfaring. Det hele virker bare gemt væk de første 10-15 år af hans liv. Han ender til sidst med at kravle en anelse tættere på dig, mest for bedre at kunne se dig. Han ser dog stadig forholdsvis forsigtig ud med blandt ikke at komme alt for tæt på dig*
"Jo.. Hvem er du?"
*For ham virker det helt fair at spørge, siden du åbenbart allerede ved hvem han er. Han tipper hovedet let på skrå, og får derved et lidt spørgende udtryk*

Aidan:
*Smiler en anelse over dig, da det ser ud til at du er ved at åbne en smule op overfor mig. Hvis du havde været lidt ældre havde det nok ikke været så let, tvært imod, men det passer mig egentlig fint at du ikke fortsætter med at være mistroisk overfor mig. Selvom du rykker lidt tættere på bliver jeg selv stående hvor jeg er, da jeg ikke regner med at du ville sætte pris på andet, og jeg har ikke noget behov for at begynde at overskride dine grænser*
"Mit navn er Aidan."

Azura:
*Han nikker en anelse, og gentager bare dit navn for sig selv. Han sidder bare og kigger på dig med sine store, blå øjne. Du virker flink, på en anden måde end de andre der har været her gør. Det generer ham egentligt ikke, men han tænker ikke over, at han måske er lidt for naiv for sit eget bedste lige nu. Han ender med at i skrædderstilling, og har hænderne mod sengen lidt foran sig, så han sidder lidt lænet for over*
".. Hvad laver du her?"

Aidan:
*Det har vel sin charme, at du er lidt naiv, men det ligger vel bare til børn generelt. Det er rimelig lang tid siden jeg har brugt længere tid på at tale med et barn, så måden de opfører sig på har ikke ligefrem ligget forrest i min hukommelse. Det undrer mig lidt, at du bare godtager at jeg ikke vil gøre dig noget, selvom jeg overhoved ikke har givet dig en grund til at stole på mig, men det er ikke noget jeg begynder at kommentere på. Det er ikke sikkert at du selv er klar over grunden*
"Jeg ville gerne være sikker på, at de andre ikke har gjort dig noget."

Azura:
*Han ved ikke helt, hvad han skal svare dig, hvilket bliver grunden til at hans blik flakker en anelse. Han krummer sig en anelse sammen igen, og ender med at trække benene til sig igen, frem for at sidde i skrædderstilling. Han ender bare med at sidde i stilhed, og ser på noget andet end dig lige nu. Han er ikke ligefrem blevet behandlet kongeligt af alle der har været forbi hans værelse, og han har da også fået samlet en del mærker på kroppen efterhånden, selvom de er placeret sådan, så de kan blive dækket af hans tøj i det mindste. Det er nok også meningen med dem, men det tænker han ikke videre over*

Aidan:
*Rynker brynene en anelse da du bliver stille og krymper dig sammen igen. Det virker som en ret radikal ændring fra den måde du opførte dig på før, så selvom jeg måske ikke er nogen ekspert i børn kan jeg sagtens fornemme, at der er noget galt. Jeg træder et enkelt skridt længere ind i rummet, tættere på dig, og ligger hovedet en anelse på skrå. Selvom mine bryn stadig er trukket let sammen over min næse ryg taler jeg i en lidt forsigtig tone, da du ikke skal tro, at jeg er vred på dig*
"Azura. Gjorde de dig noget?"

Azura:
*Han tøver lidt, men ser ikke på dig imens han nikker lidt. Han kan ikke rigtig få sig selv til at sige noget, hvilket er derfor han bider sig i underlæben. Han skæver en anelse til dig, i det du træder længere ind i rummet, men bliver hvor han er. Han opfatter dig ikke som truende på samme måde som de andre som sagt. Han ender med at knytte hænderne imens, og undgår egentligt bare at se direkte på dig imens*

Aidan:
*Da du ikke reagerer specielt meget på at jeg træder nærmere ender jeg med at gå helt hen til din seng, stadig i et roligt tempo, da jeg ikke er helt sikker på hvor jeg har dig endnu. Jeg ender med at sætte mig på kanten af din seng, stadig forsigtig med ikke at komme alt for tæt på dig, så jeg er tættere på at være på øjenhøjde med dig. Selvom du ikke ser på mig hviler mit blik stadig på dig imens*
"Hvad gjorde de?"
*Holder den samme tone som tidligere, selvom jeg er begyndt at blive lettere irriteret. Ikke på dig, men over at folk synes at de kan tillade sig at gøre skade på et barn. Det virker forrykt, selv bland vampyrer, der trods alt burde have bare en smule respekt for menneskeliv*

Azura:
*Han tøver en anelse, men ender til sidst med at hive lidt op i sin trøje, så man kan se de mærker, der er blevet efterladt på hans overkrop. De fleste mærker stammer fra forskellige ting, han rent faktisk er blevet slået med, uden den store grund. Egentligt bryder han sig ikke om at vise det frem, men han har heller ikke rigtig lyst til at tale om det og det er vel det ene eller det andet. Han skæver lidt til dig, men gør ikke noget ved, at du har sat dig på sengen. Han stoler faktisk på dig allerede - havde han været lidt ældre, havde hans tillid nok slet ikke kommet så hurtigt, og da slet ikke efter den behandling han har fået af de andre vampyrer her*

Aidan:
*Lader blikket hvile på dine mærker ganske kort, før jeg ser væk fra dig med et let suk. Det overrasker mig ikke rigtig at du har fået den behandling, men selvom jeg et eller andet sted ikke havde forventet så meget andet, gør det mig ikke ligefrem i bedre humør. Frem for at vise det ender jeg dog med at se på dig igen med et knap så irriteret udtryk*
"Hvis de kommer igen, så sig det til mig. Okay?"

Azura:
*Han trækker blot trøjen end igen, for at skjule mærkerne. Han nikker lidt, og ender med at se på dig med et lidt forsigtigt blik. Han er faktisk glad for, at der rent faktisk er nogen der bekymrer sig bare en smule om hvordan han har det*
"O-okay."
*Han tøver en anelse, men ender lidt forsigtigt med at kravle over til dig, og lægger lidt klodset armene omkring dig, selvom han ikke rigtig kan nå hele vejen rundt om dig, siden hans arme ikke er lange nok*
"Tak.."

Aidan:
*Bliver rimelig overrasket da du ligger dine arme om mig og i et stykke tid sidder jeg egentlig bare og ser på dig med et overrasket udtryk. Jeg er ikke rigtig vant til den slags, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med dig. Jeg ender dog med at slappe lidt mere af i kroppen og stryger dig lidt tøvende over håret. Jeg svarer dig ikke, da jeg ikke vel begynde at komme med tomme løfter om at de aldrig rør dig igen, for når alt kommer til alt kan jeg ikke rigtig garantere dig noget*

Azura:
*Han forventer heller ikke, at du lover ham guld og grønne skove. Han har vel egentligt bare brug for at vide, at han ikke er fuldkommen efterladt her. Han savner sin familie. Han strammer grebet en anelse omkring dig, og ender med at snøfte ganske kort. Han retter lidt på sig, så han ender med at sidde lidt mere behageligt end før. Han slipper dog overhovedet ikke grebet omkring dig imens*

Aidan:
*Må indrømme at jeg finder det her en anelse akavet, men jeg gør ikke noget for at skubbe dig væk. Det er ikke fordi det gør mig noget, så hvis du får det bedre af det går det vel nok. Jeg ender med at stryge dig over håret igen, mest fordi det er en af de ting jeg kan huske at mine familiemedlemmer gjorde dengang jeg var lille, så der er vel en chance for, at det hjælper på et eller andet nu*

Azura:
*Han ender bare med at slippe dig igen, og trækker sig en anelse væk fra dig. Han ser lidt på dig, og ved ikke helt, om han skal sige noget. Han sidder egentligt bare og kigger på dig. Han ender med at hive lidt i sit ene ærme, uden at der rigtig er den store grund til det*

Aidan:
*Selvom det ikke direkte generede mig at du sad der har jeg det fint med at du slipper mig igen. Som sagt er jeg ikke så vant til at have med børn at gøre, så jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal stille op med dig eller hvad du forventer. Under alle omstændigheder kan jeg nok ikke tillade mig at være hos dig for længe, siden jeg har andet at tage mig til*
"Klare du den alene?"
*Kan som sagt ikke blive hos dig ret længe, men jeg kan alligevel ikke lide at gå fra dig uden videre*

Azura:
*Han har ikke rigtig lyst til at være alene igen, men du har vel travlt, så der er nok ikke det store han kan gøre ved det. Han ender med at nikke lidt, selvom han gerne vil have at du blev her hos ham. Det er vel for meget at bede om, og det kan han godt regne ud uden de helt store problemer lige nu*
"Ja.."
*Det kommer lidt forsigtigt, og han ser lidt på dig imens, før han ender med at flytte blikket ned på sine hænder igen*

Aidan:
*Smiler en anelse over dig, da jeg godt kan fornemme, at det ikke er helt rigtigt, men der er ikke så meget at gøre ved det. Der går nok en del timer, hvis ikke mere, før jeg kan tillade mig at forsvinde igen, siden jeg mere eller mindre kun er helt alene i dagtimerne. Jeg ender med at rejse mig fra din seng, men bliver stående ved siden af den lidt tid endnu*
"Prøv at få sovet lidt."